Sider

fredag den 5. juli 2013

"VI GENBRUGER" sommerkjole

Jeg har virkelig glædet mig til at skrive dette indlæg!

Det er nemlig allerførste gang jeg viser noget som jeg helt selv har lavet.
Og det er jo så løgn, for der er tale om en up-cycling af en sommerkjole jeg har haft hængende i skabet i næste 4 år.


MEN jeg har selv tegnet mønsteret, og syet. Det tog mig lidt længere tid end jeg havde regnet med, for min symaskine besluttet sig for at lave ballade, og så har jeg lidt problemer med elastikken og den skal helt sikkert laves om,.

Lige nu glæder jeg mig bare til at prøve den på Bibi i morgen (manden mener ikke at det er grund nok til at vække hende) og så må jeg bare krydse fingre for at den passer...

torsdag den 6. juni 2013

Et super maj-kup..

Jeg har haft dette indlæg "under construction" i efterhånden mange dage, men nu blev der endelig tid til at skrive det færdigt..

Der er flere indlæg i hovedet end på bloggen, både en opdatering på mit sy-rums projekt, en jersey kjole og mine evige strikke og hækle projekter venter på at blive foreviget..


Ind til videre må jeg hellere blive færdig med dette indlæg om perler, tusindvis af perler.

Faktisk har jeg indkøbt perler nok til resten af børnenes hjemmeboende tilværelse, til en super pris.
Det er nemlig farligt at tage alene i Føtex (altså for økonomien;-), men jeg overbeviste mig selv om at det var et kup, og at jeg jo alligevel skulle ud og købe perler i dyre domme i legetøjsbutikken,  så haps 2 stk til mig!

Egentlig havde jeg tænkt at det var BobBob der skulle have glæde af dem sådan lige nu og her, men Bibi, som jo først bliver 2 til august, er fuldstændig opslugt af at perle, så jeg bliver mere og mere glad for mit (geniale) indkøb.

mandag den 13. maj 2013

Blogloving

Sidder lige og pusler lidt med det der blogloving.. Har ikke helt fundet ud af hvad det kan endnu, men det skal da prøves af..


<a href="http://www.bloglovin.com/blog/7603391/?claim=s8w3d3ttnex">Follow my blog with Bloglovin</a>

fredag den 3. maj 2013

Mit nye sy-rum..



Ja kønt er det bestemt ikke, men jeg kunne så godt tænke mig et sted hvor symaskinen kunne stå fremme, og hvor der var plads til at man kunne klippe mv. Og det sted, skal være her på vores repos aka "endestationen".

Det var egentlig meningen at det skulle være mit kontor under mit speciale projekt, men det kommer ikke til at fungere.. Der er simpelthen for mange muligheder for at lave overspringshandlinger når man er herhjemme ;-)



I øjeblikket er mine sy-ting henvist til et alt for lille og overfyldt skab i stuen, og det lægger virkelig en dæmper på lysten til at komme igang med projekterne.

Så jeg må endnu en gang prøve at grave skrivebordet frem (ja der stå faktisk et skrivebord gemt under alt rodet ovre i det ene hjørne) og se om ikke jeg kan få lavet et rigtig fint lille sted, hvor jeg kan sidde og hygge mig med at sy.

Dette er helt sikkert et indlæg som der kommer en efterfølger til..

lørdag den 20. april 2013

Låne, låne...

Har her til eftermiddag været forbi svigermors "stof-lager" og låne lidt forskellige farver og typer rib, som forhåbentlig kan blive til en bluse eller kjole til Bibi.

(undskyld den dårlige billedkvalitet, men som jeg har sagt før, er jeg desværre ikke den fødte fotograf) 
Stoffet er dette super søde jersey (eller interlock) som jeg købte (måske sidste år) i stof & stil, uden rigtig at vide hvad det skulle bruges til. MEN nu er det altså ved at være tid til at få lært at sy, sådan for alvor.

Så nu skal jeg have bestemt mig for hvilken farve rib der skal bruges, og om det skal være klassisk og lidt afdæmpet eller vildt og stikke lidt ud.

/matilde

fredag den 19. april 2013

Godt der er et helt år til påske...



Jeg kunne så godt tænke mig at lave noget pænt håndarbejde, ikke at det skal være et eller andet helt vildt, men bare noget som man kunne gå og kigge lidt på og være godt tilfreds med. 


Så jeg er så småt startet med at indkøbe lidt stof, lidt garn, strikkepinde, mønstre og opskrifter, og har sågar også købt en lille simpel symaskine, så nu mangler jeg at lære hvordan man bruger det. 
Har heldigvis en mor som vistnok engang var ret dygtig til at hækle og en svigermor som så absolut er dygtig til at strikke og sy!

Jeg har derfor i påsken forsøgt mig lidt.. og ja det blev vist ikke så fantastisk.. men pyt..

At få kolde fødder..

Er åbenbart ikke kun noget som kan ske i kirken, men også her i blogland..
For jeg har da godt nok haft mine kvaler om hvorvidt, det er en god eller dårlig idé at blogge.

For det første, kræver det jo en del tid, men jeg sidder jo ofte og hygger mig med computer både i løbet af dagen, men også om aftenen. Så nu har jeg overbevist mig selv om at det ikke bliver et problem ;-)

For det andet, så er der ofte en del æstetik involveret i at blogge, her tænker jeg især på billeder, og der kan jeg altså ikke lyve for mig selv! For jeg er usandsynlig dårlig til at holde på et kamera. Resultatet er desværre næsten altid rystede og utydelig billeder, så det må jo komme an på en prøve, ellers må jeg få manden til at hjælpe mig.


For det tredje, så er den form for blog som jeg ønsker at skabe, en skildring af mig, min familie, venner og omverden, og de har jo ikke lige frem valgt at være med. Så dette har helt klart været min største bekymring, og jeg håber at jeg kan finde den rette balance mellem at være personlig i mine indlæg uden at blive privat.

Og så skal jeg vist igang med at undersøge hvordan Blogger fungerer.

/matilde

tirsdag den 12. februar 2013

Så gik starten...

En måske knapt så velovervejet beslutning er taget, at oprette en blog, og hvorfor så det?

Jo, jeg befinder mig et sted hvor jeg er begyndt at se lidt anderledes på livet. Der sker mange ting omkring mig og jeg kan mærke en udvikling som er overvældende, men kærkommen. 

Så denne blog har jeg lavet for min egen skyld (en såkaldt ego-blog), men du skal være så hjertelig velkommen til at følge med. Mit håb er at lave en personlig skildring af mig og min omverden.